Fartsgrenser og trafikkulykker

Norske politikere synes å mene at jo lavere fartsgrenser, jo færre trafikkulykker. I tråd med denne oppfatningen skjer en av to ting når myndighetene oppdager at en veistrekning er ulykkesbelastet: Enten settes fartsgrensen ned eller så iverksettes automatisk trafikkovervåkning.

Når det gjelder automatisk trafikkovervåkning, så har jeg en mistanke om at det er vel så mye for å gjøre forretning for statskassen ved å bøtelegge folk som av trafikksikkerhetsmessige grunner. En kvalm form for overvåkning, mener jeg.

Når det gjelder reduserte fartsgrenser har jeg lenge vært i tvil om effekten. Grunnen er rett og slett at jeg merker på meg selv at om jeg kjører litt langt og farten er lav, så har jeg en tendens til å bli søvnig og har opplevd at jeg noen ganger sitter og glipper med øynene. Og jeg har vanskelig for å tro at jeg er den eneste.

Her om dagen kom jeg over en artikkel i den danske avisen Politiken som underbygger dette:

Det australske landeveje, der krydser nogle af Australiens mindst befolkede områder i The Northern Territory, har historisk set været kendt for deres frie hastighedsgrænser – et paradis for de indfødte med hang til fart og buldrende V8-motorer.

Men i 2007 sagde regeringen stop, og indførte 130 km/t-skiltning på de fire største strækninger, Stuart, Arnhem, Victoria og Barkly. Øvrige veje blev begrænset til 110 km/t – enkelte endnu lavere.

Årsagen var ikke overraskende et ønske om at forbedre trafiksikkerheden. Men nu viser en ny statsik, at udviklingen går i den stik modsatte retning.

Stigning på 70 procent
De seneste to år er antallet af trafikdrab i områderne med fartbegrænsning nemlig steget med hele 70 procent. I 2006 – det sidste år med frie hastighedsgrænser – omkom 44 personer. Sidste år døde 75!

- Vejene er blevet mere sikre, bilerne er blevet mere sikre, lægerne er mere kvalificerede og folk er blevet mere bevidste om trafiksikkerheden. Desuden har det aldrig været dyrere at blive straffet. Alle disse faktorer burde skære ned på dødsulykkerne, men sådan er det ikke ligefrem gået, udtaler Harry Brelsford, grundlægger af trafiksikkerhedsorganisationen RoadSense.

Jeg tror ikke det er riktig å være bastant og si at reduserte fartsgrenser alltid øker ulykkesrisikoen. Men det virker rimelig å anta at fartsreduksjon i en del tilfeller, kanskje til og med ofte, kan ha en slik konsekvens.

Derfor tror jeg norske politikeres forkjærlighet for fartsreduksjoner og automatisk trafikkontroll rett og slett er en feiloppfatning dersom formålet er færre trafikkulykker. Dersom formålet er flere penger i statskassen, er det antakelig helt greit.

Men hva om det nå er slik at flere penger i statskassen går på bekostning av skader og dødsfall i trafikken?